...og alt det andet jeg laver

Jeg laver andet end at sy så du vil også kunne finde madopskrifter, strikke- og hækleideer, ja, og hvad jeg nu ellers finder på. God fornøjelse

onsdag den 20. maj 2015

Hvordan man laver mønster til en simpel bluse

Mønster til simpel bluse:
                                                   


Materialer: Målebånd
Lineal
Blyant
Mønsterpapir 80 cm bredt (er at foretrække)


  1. Start med at måle dig selv rundt om det bredeste sted ( bryst eller hofter)
  2. Del målet med 4. (100 cm /4 = 25) og læg 2 cm til ( 25+2 = 27)
  3. Mål hvor lang blusen skal være. Enten fra din nakke og ned eller på en bluse du har i forvejen. (her skal du måle fra skuldersømmens højeste punkt inde ved halsudskæringen)
  4. Rul papiret ud på bordet og slå en streg fra den ene side til den anden ( vinkelret på kanten)
  5. Afsæt længden fra kanten op ad stregen (eks. 75 cm)
  6. Breddemålet langs kanten fra den lodrette streg ( her 27 cm)
  7. Gør det også foroven, hvor din streg ender
  8. Forbind så du har en firkant.
  9. Halsudskæring: Afsæt 12 cm fra venstre kant langs øverste linje.
  10. Halsudskæring bag: Sæt et mærke på den lodrette streg 3 cm nede. Tegn en bue fra 12 cm -mærket til 3cm -mærket ( lad den bue meget først og flade ud mod den lodrette streg)
  11. Halsudskæring for: Sæt et mærke mellem 20 og 24 cm nede på den lodrette streg (samme side som de 3 cm). Tegn en bue fra 12 cm -mærket til dit nederste mærke.
  12. Skulder og ærme: Sæt et mærke 2 cm ned ad den højre lodrette streg.
  13. Ud for dette mærke sættes en prik 3 cm til højre for den lodrette streg.
  14. Slå en lige streg fra 12cm – mærket til hals og til prikken ( nu har du en skrå skulderlinje)
  15. Ærmegab: Der hvor skulderlinjen krydser den lodrette højre linje måler du 26 cm ned. Afmærk at ærmegabet går hertil ( klip et hak i stoffet, når du når dertil)
  16. Den side, hvor halsudskæringerne er er henholdsvis midt for og midt bag.
  17. Klip mønsteret ud således: Fold papiret, så du kan klippe 2 stykker på en gang og klip ud efter den øverste halsudskæring. Klip så den dybe halsudskæring på det ene af papirerne.
  18. Skriv midt for og midt bag på henholdsvis for og bagstykket.
  19. Det kan også være en god ide at skrive de mål du tog af dig selv og længden.

      De 2 mønsterdele:






Så syr jeg igen......Simpel sommerbluse

Jeg var en tur rundt i et lokalt supermarked for at se, hvilke modeller de havde af forskellige sommerbluser. Da jeg jo ikke just er af de mindste, måtte jeg lige hjem og genopfriske min tidlige lærdom omkring tilskæring. 
... nåh ja , jeg var også lige omkring den lokale stof forretning og fandt en del rester, det gav mig så inspiration til denne bluse:
                       
Jeg har lavet en "brugsanvisning til, hvordan man tegner mønstret. Så kik efter     "Mønster på simpel bluse."
Hvordan jeg har syet den vil jeg vise senere.
God fornøjelse 



fredag den 1. maj 2015

Fnise-krusedulle-krus-kage

Fandt denne opskrift på en amerikansk side og tænkte det måske var noget til en dag, hvor der skal hygges, så jeg oversatte den lige :

Fnise-krussedulle-krus-kage ( det engelske navn er : Snickerdoodle Mug Cake, så det er direkte oversat)
Denne kage kan laves i et krus i mikroovnen på ca. 1 minut , hvis man lige står og bliver kage-sulten.

85 g. mel
2 ss sukker
¼ tsk bagepulver
¼ tsk kanel
½ dl mælk – rumstemperatur
2 ss smeltet smør
½ tsk vanille

Drys med 1 ss sukker og ¼ tsk kanel
________________________________________________________________________________________
1. Bland mel, sukker, bagepulver og kanel grundigt i en lille skål
2. Hæld mælk, smeltet smør og vanille i og rør til blandingen er jævn og uden klumper.
3. Hæld blandingen i et krus, der mindst kan indeholde ½ liter (eller en skål)
HUSK at smøre først
Drys med sukker og kanel
4. Sæt kruset/skålen i mikroovnen og bag i ca. 1 – 1 ½ minut ( eller mere, hvis du synes)
Lad den køle lidt inden du spiser den.

Tip: Prøv at finde et krus eller en skål, der har nogenlunde lige sider, så bliver kagen bagt nogenlunde jævnt.
Du kan checke om der kan være ½ liter i ved at fylde med vand og så måle efter.
Mikroovne er meget forskellige mht. til varme, så prøv dig lidt frem første gang ( og husk at skrive tidsforbruget ned til næste gang – for der bliver sikkert en ”næste gang”)
Hvis den skulle være lidt ”ubagt” kan den roligt spises alligevel, der er jo ikke æg i………