...og alt det andet jeg laver

Jeg laver andet end at sy så du vil også kunne finde madopskrifter, strikke- og hækleideer, ja, og hvad jeg nu ellers finder på. God fornøjelse

fredag den 12. december 2014

Opbevaring af ekstradyner

Jamen da dog........der er da lige gået nogle uger.......

Men nu er jeg endelig blevet færdig med at flytte.

Stoffet er kommet på loftet, hvor jeg har et lille loftrum, men inden blev alt målt op og fotograferet. Så nu har jeg et overblik liggende i en fil.

Jeg fik lige mellem kagebagning og julegave-lister lavet min sofa/sovebriks lidt kønnere at se på, og de dyner, jeg skrev om tidligere er nu "pakket" ind. Jeg lavede simpelthen poser til 3, og det passede lige i længden.

Sådan gjorde jeg:
Jeg rullede en dyne sammen og målte længden
Fandt en tallerken, der passede til omkredsen


Målte omkredsen

Eller hvis man kan sin geometri, kan man jo måle diameteren og regne det ud:  pi gange diameter = omkreds
Til hver pose klippede jeg 2 endestykker efter tallerkenen med 1 cm sømrum
og 1 stykke til selve posen :længden på dynen + 2 cm sømrum gange tallerkenens omkreds + 12 cm til ombuk. Her blev det 65 (63 +2) gange 87 cm (75 +12) .



For at lukke valgte jeg at bruge burrebånd, som jeg klippe ca. 8 cm kortere end bredden ( her 57 cm lange)

Jeg bukkede kanten 2 cm om og syede et stykke i hver ende 



VIGTIGT! de skulle syes på hver sin side, dette stykke stof ligger med samme side op, og læg mærke til, at der er afstand til kanterne. Det gjorde jeg med vilje for, så er det nemt at stikke en finger ind bag burrebåndet, når posen skal åbnes.

Jeg har syet frem og tilbage lige i enden af burrebåndet i begge ender, for at sikre , det sidder ordentligt fast, og så egentlig bare syet ud til kanten uden at hæfte (som det også hedder, når man syr frem og tilbage)


Så syede jeg enderne på, jeg holdt cirkelstykket øverst og startede ved burrebåndet (det havde jeg lukket først). Ved at have cirklen øverst kunne jeg bare holde det til, men hvis du vil være mere nøjagtig, så sæt det fast med nåle først hele vejen rundt. ( hvis man har klippet helt nøjagtigt, så passer det altså)

Efter det var syet fast med ligesting fik enden lige en tur mere med zigzag ( jeg løftede bare nålen og skiftede til zigzag, og fortsatte så)

Nu havde jeg en pose som så sådan ud på vrangen.

Og på retten....

Dynen er kommet i og burrebåndet lukkes.

Da der var masser af stof, fik jeg lige syet betræk til de to madrasser, der ligger på briksen (den kan trækkes ud til en dobbeltseng). Jeg målte madrassens størrelse og lagde højden + 20 cm til alle sider. Klippede og syede så hjørnerne, der blev en stor trekant til overs i hvert hjørne, som jeg klippede af. Zigzaggede alle kanter og trak så betrækket ned over hjørnerne og  foldede det ekstra stof indunder.
Den færdige "sofa" med puder (altså mine ekstra hovedpuder)

søndag den 2. november 2014

Flytterod - puder

Hej, jeg er her stadig   :-)

Som tiden dog flyver afsted, når man har travlt.....
Håber ikke I har opgivet mig helt, men nu er endnu et hjørne rundet.
Jeg boede jo midlertidigt i min afdøde fars lejlighed og den fik vi endelig solgt og nøglerne blev overdraget i lørdags.
Tiden har gået med at tømme, sortere og og smide væk........himmel, hvor meget man sådan får samlet gennem et langt liv. .......og jeg skal lige sige, at der har været ryddet op flere gange, også inden min far døde, han kunne godt lide at der var overblik og ikke for megen nips.
Nu sidder jeg i min egen, og første, lejlighed omgivet af kasser og sække!
Jeg har stadig et depotrum, der skal tømmes (mangler 24 kasser) og se 
lige:
Det her skulle gerne blive til syhjørnet

Og lige i øjeblikket "sover" jeg sammen med alt mit stof!



Det handler om at få organiseret det på den helt rigtige måde, så det kommer nok til at tage lidt tid, inden alt er på plads.
Men lidt har jeg da fundet ud af:
I min lille stue har jeg valgt at bruge en gæsteseng til sofa og jeg har syet pudebetræk som jeg kan fylde med hovedpuder og dyner, samtidig med at de fungerer som hynder. En herlig hyggesofa!
Det er bare de første, der skal nok komme flere til, når jeg finder flere dyner på lageret
Og så er der da også blevet syet lidt andet, da min datter manglede leggings 
Spisebordet som klippebord! Godt det kun er mig, der bor her .........( læg lige mærke til værktøjskassen, jeg har selv sat alt op, også hylderne i soveværelset, hvor der skal være syhjørne, og de hænger endnu!)
Nå, jeg må videre med indretningen, kan I ha' det godt så længe........


onsdag den 1. oktober 2014

Fransk søm igen.......

Så fik jeg lige brug for den franske søm igen.....
Jeg flytter ind i en lejlighed med verdens mindste badeværelse, så der skulle jo lige tænkes.
Jeg målte det til 1 gange 1,5 meter.....men så er der 2,5 meter til loftet

Et badeværelsesforhæng er 2 meter i højden, men jeg ville gerne have det op over det sjove vindue i baggrunden

Og så fandt jeg disse blonder, som dog ikke var brede nok, OG her er det så den franske søm kommer ind
Sammensyning af blonder bliver perfekt med fransk søm, ingen grim bagside og det holder bedre, da chancen for at sy i noget bliver dobbelt ved to sømme. ( man kan se sømmen til højre)

Nu hænger der et forhæng i begge ender af "badeværelset" og her kan I se, at toilettet er dækket. (så er det kun vasken, der skal tørres af bagefter ........nu prøver jeg.......

mandag den 29. september 2014

Fransk Søm

Så sidder man midt i flytterod og oprydning og skal finde på en fødselsdagesgave til en 3 årig....... Men
Jeg er jo ved at rydde op i mit stof, så, jeg fandt lige 5 meter bomuld til et sæt sengetøj.
så det blev altså til fødselsdagsgaven, og jeg fik lige gang i den Franske søm som er ideel til netop sengetøj.
Der bliver ingen frynsede bagsider og det er superstærkt.
Jeg tror jeg lærte at sy den i 2. - 3. klasse ( jo jo, man havde håndarbejde fra 2. klasse dengang  )
Her kommer det:
Start med at sy fra RETsiden en søm  ca. ½ cm fra kanten

Klip til, så kanten er lige og så smal som muligt

Vend vrangen udad og "stryg" med fingeren langs sømmen, så den bliver glat, det kan man nemlig på bomuld med en negl eller brug en lukket saks

Sy igen, nu 1 cm inde, så sømrummet bliver lukket inde

Nu skulle sømmen gerne se sådan ud på vrangsiden.

Vend retsiden ud og du har syet en Fransk Søm, dobbelt og uden trevlekanter
Skal lige hilse og sige, at sengetøjet faldt i god jord .........

mandag den 15. september 2014

Mit stoflager + flytning = vildt!!!!

Jeg er så småt i gang med at gennemgå mit stof, som de sidste tre måneder har ligget i sække på et depot.
Det er nødvendigt af flere grunde, først og fremmest blev der røget meget i vores tidligere hjem og ALT stof  stinker!!! Så lige nu er jeg ved at vaske det hele og er ca. halvvejs. 
Det er det meste af jersey stofferne og ribkanterne, så mangler jeg "bare" lige de faste stoffer og foer, også står der i øvrigt to sække bagved med isoli, velour mv.
En anden grund til at gennemgå det hele, er, at jeg ikke får så megen plads, så jeg må se om der er noget jeg kan "leve uden", så kan det blive givet væk til et godt formål.
Jeg ved ikke om jeg kan skille mig af med det, for hver gang jeg har fat i noget  får jeg en ide til, hvad det kan bruges til......... så mangler jeg bare lige tiden!!!!!

Det bliver nok ikke de næste par uger, der står den på flytning.
Måtte forresten lige lave et par hurtige grydelapper forleden, de manglede i en ferielejlighed, nr 206, hvis man kan se det.       Indmaden er et par gamle håndklæder, havde ikke lige pladevat i nærheden.

fredag den 29. august 2014

Børne bluser med applikationer

Hej    og juhuuuuuuuu...................
Jeg har fået en lejlighed.
MEN.......
Det betyder, at jeg er nødt til at rydde ud i mit stoflager, lejligheden er ikke meget større end det rum jeg havde til at sy i før, så nu er jeg begyndt at producere børnetøj, ja det vil sige, jeg hygger mig med at lave bluser, med forskellige motiver på.
De første er næsten færdige, så jeg synes lige I skulle se, hvad det er blevet til.
Egentlig ved jeg ikke, hvem, der skal have dem, så jeg sælger dem nok, hvis der er interesse for dem ..........

Str 8 år

Str. 6 år

Str 4 år

Str 2 år




Kom endelig med kommentarer, hvis I har ideer til, hvad jeg skal lave bagefter.


mandag den 25. august 2014

Trådning af symaskinen

Der, var en veninde der spurgte om jeg kunne vise, hvordan jeg trådede min maskine, så her er lige et par ideer, der forhåbentlige kan hjælpe:

Symaskinen:

Ja, den ER gammel men den virker upåklageligt. Grunden til at tråden skal igennem alle disse kroge, er, at det er vigtigt at den ikke er for løs eller for stram. Alle maskiner er forskellige,men følg tråden fra bagsiden og igennem de skiver der strammer om tråden, og huske alle øvrige kroge. Husk også de små fjedre lige over nålen. (husk nålen skal sidde så langt oppe som muligt og med den flade side bagud, der er også en smal rille fra øjet og op langs nålen, den skal vende forud, så tråden kan løbe i den). Før tråden gennem nåleøjet fra forsiden og før tråden under trykfoden.



Undertråden skal altid rulles af spolen oppefra og mod højre. Som den ligger her, er den lige til at sætte i spolekapslen og så trækkes tråden igennem den lille fjeder, der sidder udenpå kapslen. Nu kan kapslen sættes i maskinen, husk den skal klikke.
Undertråden trækkes op ved at man drejer hjulet(på siden, som får nålen til at bevæge sig) IND MOD DIG SELV, så nålen er en tur nede og vende og oppe igen. Træk så i trådenden ( den tråd der kom fra nålen) og undertråden skulle gerne komme op nedefra. Før altid trådene undertrykfoden og bagud før du begynder at sy.

søndag den 17. august 2014

Markering af indsnit

I dag er det bare regnvejr, så hvad er bedre end at lave det man elsker......
Indsnit kan man næsten ikke undgå, når man syr, det er en forudsætning for at tøjet kan følge de kurver kroppen jo har, og på den top jeg syede forleden var der indsnit oppe ved skulderen, for at ærmet kunne falde pænt over skulderen.
Jeg har aldrig tegnet med kridt på stoffet for at markere, men i stedet har jeg gjort således:

Markering af indsnit:

Klip et lille hak i kanten ud for enderne af indsnittet og sæt en nål gennem spidsen af indsnittet. Træk forsigtigt mønstret af, mens nålen bliver siddende (nålehovedet trækkes igennem papiret).

Åbn, så du har begge bagsider og vær sikker på at nålen er igennem begge lag

Sæt nu en nål i samme hul, så den vender mod kanten midt imellem de to hak


Nu har du markeret dine indsnit, så skal de to hak samles, så nålen danner spidsen af den trekant, der dannes, og du kan sy det sammen

lørdag den 16. august 2014

En ny top af rester

Velkommen til endnu en herlig weekend.....
Ja jeg skrev ikke i går, da der er jazz og blues festival her i Aalborg, hvor jeg bor. 
Og hvad er bedre end lidt happy jazz.......mellem strejf af solskin og lidt byger.....

Jeg fik dog lige syet en top i torsdags og tog en masse billeder undervejs. Men historien bag først. 
Når jeg køber stof, er det ikke fordi jeg har set et billede af en ting jeg vil sy, nej, jeg ser en stof forretning, og så går jeg efter  tilbud, men bruger mine fingre til at vælge.....
Når jeg så har fundet noget, jeg kan lide, ja så er det ideerne dukker op.
Om det bliver til virkelighed...... tja, men hjem kommer stoffet som regel.
Så er der også muligheden for at købe pakker med afklippede stykker, f.eks. på nettet. Ja, det falder jeg også for en gang i mellem, og denne top er faktisk resultatet af sådan et køb her for nylig.
Jeg havde en stump gråt jersey, og fik det stribede strikstof i en pakke med posten.

Og så var der lige mønsteret.........
Jeg havde lavet et mønster til en kjole for en måneds tid siden (min datter skulle giftes, så jeg måtte jo lige finde på noget at have på) og det er allerede blevet til flere stykker tøj, se her:


Et par lette sommerkjoler og såmænd også en bluse










Nå men lad os komme i gang :


 Da det jo var rester måtte jeg jo lave toppen i den længde stoffet tillod (jeg havde checket, at længden var ok)  Og husk altid sømrum 1 cm på alle sider og ekstra forneden til en pæn kant ( 2-3 cm). Jeg checkede også alle siderne, så jeg var sikker på at stykkerne var lige lange. Jeg brugte mit cm mål og stillede det på højkant, så det kunne følge kurverne.


Stofstrimlen øverst er til halskant og det viser jeg lige i morgen.



Det færdige resultat
Nu skal jeg ud og høre mere god musik, ha' en god dag