...og alt det andet jeg laver

Jeg laver andet end at sy så du vil også kunne finde madopskrifter, strikke- og hækleideer, ja, og hvad jeg nu ellers finder på. God fornøjelse

fredag den 19. juni 2015

En basis kjole......

Syede lige en kjole i går, jeg havde været på stofindkøb og havde fundet et enorm lækkert stykke jersey, så det blev til denne kjole

Ikke fordi den ser særligt spændende ud, men kombineret med diverse overdele/jakker, er den god at have i skabet.
Hvis I vil se et par ideer så kik på min facebook side:
https://www.facebook.com/VibbesVerden

I øvrigt måtte jeg justere mønstret, som er fra Onion, da jeg er en del større end det største af mønstrene, især ovenom, men det var ikke så svært ( når man kan........ )

torsdag den 11. juni 2015

Hæklede ørenringe

Jeg vågnede her til morgen med en ide i hovedet. Jeg havde set en opskrift med nogle blomster lavet med hæklede "popcorn" og fik så denne ide med at lave ørenringe - lidt sjovt her i sommerperioden.

Nu er jeg altså helt vild med ørenringe, og har en kæmpesamling med både ferieminder og sjove/skøre og "pæne" ørenringe
Det er nogle af dem ..........
I øvrigt er de hængt op på et af de lærreder, man kan købe billigt, jeg har så lavet huller med en nål, så hænger de fint, og er nemme at overskue.

Nå, men jeg fik sat kaffe over, kastede lidt vand i hovedet ( bruseren måtte vente.....) og gik i gang.
Her er resultatet:
 


Og her er opskriften:
Hæklet blomst/ørenringe

Hæklenål nr. 2
Bomuldsgarn rester
Ørehængere ( købes i hobbyforretninger)

Lav en Magisk ring: Sno garnet om venstre pegefinger, så det krydser 1 gang.
Før hæklenålen under snoren nærmest og træk den fjerneste snor under og hækl en fm. Hækl yderligere 3 fm rundt om ringen (som du nu har taget af fingeren, da den blev ” låst” efter 1. fm). Træk nu i den løse ende og fm. Samles til en ring uden hul i midten.

  1. omg. 1 lm, 7 fm, luk m. en km i første m (2-1-2-2 - fm = 7 fm)
  2. omg. 3 lm, 4 stm i første m, tag nålen ud af løkken og stik den igennem 3.lm – træk løkken igennem. =
    Popcorn : 5 stm i 1 m, nålen ud og igennem 1. stm, træk løkken igennem, stram til.
3 lm, 1 popcorn i næste fm. Fortsæt til i alt 7 popcorn. Luk med km i 3. lm fra starten.


lm = luftmaske
fm = fastmaske
km = kædemaske
stm = stangmaske


Hæft enden i midten og brug den anden ende til at fastgøre en ørehænger inden den også hæftes.

( ps: hvis du ikke kan lave dem selv sælger jeg 1 par for 50,- kr inkl. porto, så vælger du farven)